Ægte fyrretræstjære med linolie

Ægte fyrretræstjære med linolie

Ægte fyrretræstjære er et tyktflydende koncentrat af træolier og harpiks som bruges til overfladebehandling af udendørs træ, hvor der ønskes en flot autentisk og rustik overflade.

Ægte fyrretræstjære med linolie har en flot transparent lys brun farve, som fremhæver strukturen i træet.

Ægte Fyrretræstjære med linolie er let at påføre og er velegnet til opfriskning og vedligeholdelse af tidligere tjærebehandlede overflader.

Trætjære danner en diffusionsåben hinde som beskytter mod sol og vand, samtidig med at den tilfører træet træbevarende stoffer.

Ægte Fyrretræstjære er en industrielt fremstillet ovnbrændt tjære udvundet af 100 % fyrretræ. Nåletræ anses som det bedste træ at udvinde trætjære af, på grund af det høje indhold af harpiks og træbevarende stoffer.

Trætjære har været kendt og brugt i mange år på bindingsværk og facader, og især vikingerne anvendte trætjæren til bl.a. bygninger og træskibe.

  • Rækkeevne: 5-6 m2/ltr
  • Tørretid: minimum 2 uger, afhængig af underlag og lagtykkelse.
  • MAL-kode: 00-3
  • Emballage: 1 ltr, 2½ ltr, 5 ltr, 10 ltr

Produktinformation og arbejdsanvisning

FORBEHANDLING
Overfladen skal være tør og fri for alger og snavs. Hvis træet er angrebet af skimmel, behandles overfladen med skimmelhæmmende middel inden trætjæren påføres. Nyt træ kan med fordel grundes med Naturmalings Linoliegrunder, evt. tilsat trætjære. Grundingsolien skal hærde i mindst en uge inden der overmales med trætjære.

PÅFØRING
Påføres med pensel af stive kunsthår. Påføres to gange på nyt træ, anden påføring efter ca. 2 måneder. Bedste påføringstidspunkt er forår og sensommer. Trætjære kan opvarmes i vandbad eller
stilles varmt, hvis man ønsker en mere letflydende trætjære.

GENBEHANDLING OG VEDLIGEHOLDELSE
Trætjærebehandlede overflader skal genbehandles hvert andet til hvert fjerde år med trætjære for at opretholde den brune farve og overfladebeskyttelsen. Da trætjære ikke indeholder et lysægte farvestof nedbrydes den gradvist af sol og vand. Undlades genbehandlingen bleges og grånes overfladen i takt med solens påvirkning. Overfladerne skal holdes rene for snavs og alger.

FORTYNDING
Tjæren kan opvarmes i vandbad, hvis der ønskes en mere letflydende trætjære.

RENGØRING AF VÆRKTØJ
Sprit eller grundrens og varmt vand. Skyl grundigt.

OPBEVARING
Køligt, men frostfrit.

SIKKERHED
Mal-kode 0-3.
300 g VOC/l. EU grænseværdi (KAT A/f) 700 g VOC/l (2010).
Forholdsregler: Undgå kontakt med huden (S24).
Brug handsker og evt. beskyttelsesbriller (S37).
Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden (R43).
Opbevares utilgængeligt for børn (S/2).
Forholdsregler: Pas på, brugte klude kan selvantænde. Druknes i vand.

VAREDEKLARATION
Fyrretræstjære, linolie, under 1 % skimmelhæmmende middel.