Bivoks Lasurmaling

Bivoks Lasurmaling

Bivoks Lasurmaling er en fin miljøvenlig dekorations maling til indendørs vægge.

Laseringen giver en anderledes spændende farveoplevelse, hvor farvepigmenterne ligger helt fremme i den færdige behandling.

Malingen er velegnet til boliger, hvor der er fokus på et sundt indeklima og et godt miljø. Malingen er meget diffusionsåben hvilket er vigtigt for at fugt og vanddamp ikke bliver lukket inde i væggene.

  • Rækkeevne: 20-25 m2/ltr
  • Tørretid: 15 min. Overmalbar efter 24 timer
  • MAL-kode: 00-1
  • Emballage: ½ ltr, 1 ltr, 2½ ltr, 5 ltr, 10 ltr

Produktinformation og arbejdsanvisning

FORBEHANDLING
Overfladen males 1-2 gange med Naturmalings Væg- & loftmaling. Vægmalingen skal hærde i 14 dage inden der laseres.

PÅFØRING
Malingen kan fortyndes inden arbejdet påbegyndes, dette anbefales, især hvis man ikke har laseret før. Omrøres godt inden og under brug. Påføres tyndt med pensel, svamp eller lasurrulle i flere lag til man har opnået den ønskede dybde i farven. Lav evt. en prøve inden arbejdet går i gang. Lagene skal tørre mellem hver påføring. Tag ikke for meget på penslen ad gangen, da malingen let løber. For at undgå tydelige overlapninger påføres malingen vådt i vådt og i lodrette baner fra loft til gulv. Lasurmaling tørrer på ca. 10 min. og det anbefales derfor at male i et godt tempo. For at forlænge tørretiden og dermed arbejdstiden kan væggen fugtes let med vand inden der males. Kan genlaseres efter 1 døgn.

EFTERBEHANDLING
Ikke vaskbar. Efter 14 dage kan væggen efterbehandles med linolievoks, for at få en mere modstandsdygtig og aftørringsvenlig overflade. Linolievoksen giver farven lidt mere dybde. Bivoks Lasurmaling kan overmales med Naturmalings Væg- & Loftmaling eller Vægmaling Ekstra, på et senere tidspunkt.

FORTYNDING
Max. 50 % vand, inden arbejdet påbegyndes. Anbefales, især hvis man ikke har laseret før.

RENGØRING AF VÆRKTØJ
Varmt vand og sæbe.

HOLDBARHED
Indeholder ikke konserveringsmiddel og har derfor begrænset holdbarhed i spanden.

OPBEVARING
Køligt og mørkt, men frostfrit.

SIKKERHED
Mal-kode 00-1.
0 g VOC/l. EU grænseværdi (KAT A/a) 30 g VOC/l (2010).

VAREDEKLARATION
Vand, bivoks, harpiks, kasein, naturgummi,
glimmer, pigment, planteolie.