Koldpresset Linolie
Koldpresset linolie er den fineste og reneste form for linolie og bruges indendørs til fremstilling af maling og til oliemætning af træ.
Olien er fremkommet ved den første presning af hørfrøene, som presses uden tilsætningsstoffer eller opvarmning. Ved koldpresning bibeholdes linoliens unikke små oliemolekyler og man undgår at olien indeholder alt for mange uønskede slimstoffer, som gør den mere modtagelig overfor skimmel.
Olien tørrer under påvirkning af dagslys og optagelse af ilt fra luften. Der vil gå 3-6 dage inden olien er gennemhærdet og klæbefri (tjek evt. med fedtsugende papir). Efter påføring skal olien trække i ca. 2 timer, hvorefter overskydende olie tørres af og overfladen efterlades til at hærde.
Man skal være opmærksom på at til udendørsbrug, skal olien tilsættes fungicid (svampemiddel) for ikke at blive angrebet af skimmel.
- Rækkeevne: ca. 5 m2/ltr. Afhængig af underlag
- Tørretid: gennemhærdet efter ca. 7 dage
- MAL-kode: 00-1
- Emballage: ½ ltr, 1 ltr, 2½ ltr, 5 ltr, 10 ltr
Produktinformation og arbejdsanvisning
FORBEHANDLING
Overfladen skal være ren og tør.
PÅFØRING
Påføres med pensel af naturhår eller klud.
EFTERBEHANDLING
Når overfalden er slidt og tør, slibes let med fint sandpapir. Derefter påføres et nyt lag olie.
RENGØRING AF VÆRKTØJ
Varmt vand og brunsæbe.
OPBEVARING
Køligt, men frostfrit.
SIKKERHED
Mal-kode 00-1 (1993). Brugte klude kan selvantænde og bør drunknes i vand eller lægges i en plastikpose der lukkes tæt.
VAREDEKLARATION
Koldpresset linolie